Specialiseret Tank og beholder producent - EUROTANK A/S

Om EUROTANK A/S

EUROTANK A/S er en specialvirksomhed med 14 ansatte. Vi ligger i Harlev lige vest for Århus med facade til den vestgående motorvej samt kort afstand til den nord/sydgående motorvej. Vi har et grundareal på 14.466 m² og et bygningsareal på 1.875 m² med fine tilkørselsforhold.

 

Virksomheden blev oprindeligt etableret i 1962 som Botax Beholderfabrik A/S, men ændrede senere navn til EUROTANK A/S.

 

Den primære forretning er fremstilling af trykbeholdere, lagertanke og andre tøndeformede emner. Vi har opbygget en bred og specialiseret viden indenfor beholder- og tankproduktion. Vores produkter er af meget høj kvalitet, løsningerne og processerne optimeres til stadighed i tæt samarbejde med leverandører. Vores produkter ender for 60 % vedkommende på eksportmarkederne, primært via indirekte eksport.

 

Målsætningen er, at vores ydelser skal leve op til kundernes berettigede forventninger. Vi vil samarbejde med kunder, myndigheder og tredjeparter, for at disse sikrer sig, at ydelserne er konditionsmæssige og opfylder gældende krav.

 

Vi er meget fleksible og kundeorienterede, hvorfor vi gerne går ind i en dialog med vores kunder omkring individuelle løsninger.