I 2018 kunne Kjeld Poulsen stolt modtage den kongelige belønningsmedalje, efter 50 års ansættelse hos EUROTANK.
I dag er det et særsyn, at være ansat i den samme virksomhed i så mange år, hvilket DR sætter fokus på i deres artikel om Kjeld Poulsen, der har arbejdet det samme sted i 51 år.
Kjeld startede sin karriere i EUROTANK, da han var bare 15 år med at feje og male beholdere. Efter et års tid gik Kjeld selv i gang med at lave beholdere og har siden arbejdet som klejnsmed.
Pensionen lurer lige om hjørnet, men indtil videre er Kjeld gået ned i tid for at skabe en glidende overgang til pensionslivet.
|